Baileys cheesecake med knuste Oreos

Jeg skulle have en dessert med ud til nogle venner og ville gerne lave noget som var nemt at transportere og derfor faldt jeg over disse.

Da jeg skulle handle ind til denne dessert blev jeg overraskede over at man kan få knuste Oreos, det gør virkelig denne opskrift hurtigere og nemmere. Jeg tænker på alle de gang hvor jeg har skulle lave andre cheesecake med oreos-bunde og jeg har stået og taget cremen ud af de små runde kager……. jubii det bliver jeg fri for fremover.

Ingredienser:

100 g Mørk Chokolade 72%

2 pk Philadelphia ost (ikke light)

80 g Flormelis

2½ tsk Vaniljesukker

½ spsk Kakaopulver

3/4 dl Baileys

2½ dl Piskefløde

1½ pk Oreo eller ca. 200 g knuste Oreo

Fremgangsmåde:

  • Smelt chokoladen (laden køle af mens du går videre)
  • Pisk Philadelphia ost, flormelis, kakao og vaniljesukker sammen.
  • Tilsæt Baileys og pisk godt igennem.
  • Hæld chokoladen i og pisk igen.
  • Pisk 1/3 af fløden i blandingen til konsistensen er lækker tyk.
  • Pisk herefter resten af fløden i lidt af gangen til blandingen er perfekt cremet
  • Kom cremen i en sprøjtepose så er det nemmere at styre hvis du skal have den på glas.
  • Oreos knuses i en blender (hvis man ikke har fået de forknuste)
  • Kom skiftevis oreos og creme i glasset, slut med creme.
  • Pynt desserten med det du lyster (bær, krymmel, oreo eller vaffelrør)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *