Macarons

Jeg har tit tænkt på at det er utroligt festligt med de mange flotte farvestrålende macarons, men man har jo hørt at det er utroligt svært at lave.. Nu har jeg så prøvet det og jo de tager tid men jeg syntes ikke det er svært, jeg kan selvfølgelig være heldig at det er begynder held, men sådan held tager jeg gerne med.

Denne opskrift har jeg fundet på nettet Maja Vase, her ser de lidt kønnere ud men jeg var nu godt tilfreds…. især med smagen.

Saml gerne dine macarons et par dage før servering, så ganache og bunde når at ’smelte’ sammen. (Skal opbevares på køl)

ca. 40 stk

Ingredienser:

Bunde:

150 g Mandelmel

150 g Flormelis

55 g Æggehvider

Rød pastafarve

150 g Sukker

½ dl Vand

55 g Æggehvider

Hindbærganache:

200 g hvid chokolade

½ dl piskefløde

½ dl hindbærpuré (moste hindbær uden kerner)

Bunde:

  • Tænd ovnen på 150° varmeluft
  • Sigt mandelmel og flormelis i en skål
  • Tilsæt 55 g æggehvide og pastafarve
  • Rør blandingen godt sammen med en træspatel
  • Bring sukker og vand i kog i en lille gryde til 118°
  • Pisk de resterende 55 g æggehvide stive i en skål
  • Hæld den 118° varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. (Hvis man ikke har en rørmaskine, skal man nok have en hjælpende hånd)
  • Pisk videre, til marengsen er sej og blank og næsten afkølet
  • Vend lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og vend derefter forsigtigt resten i
  • Kom dejen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt små cirkler ud på en bageplade med bagepapir
  • Bag bundene i 10-12 min
  • Lad dem køle helt af.

Hindbærganache:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad og tag skålen af varmen
  • Bring fløden til kogepunktet i en lille gryde
  • Hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber
  • Forsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade
  • Vend hindbærpuréen i ganachen, og stavblend den
  • Sæt ganachen i køleskabet, til den har sat sig lidt, men stadig er sprøjtbar.

Saml:

  • Hindbærganachen kommes i en sprøjtepose med en lille rund tyl
  • Sprøjt ganachen på bunden halvdelen af bundene
  • Saml kagerne med den anden halvdel af bunden.

Tip: Man kan lave alle slags macarons ud fra denne opskrift. I Bundene kan man komme den farve i man ønsker. I ganache/fyldet kan man udskifte hvid chokolade med mørk og smagen kan altid udskiftes (evt. 1/2 dl kontrasteret hyldeblomstsaft, frisk lime saft.)

 

 

Cookie Bars

Jeg har endnu en gang fundet en lækker opskrift hos Sweetest Menu. Cookie Bars

Ingredienser:

Cookie dej:

170 g Smør (Stuetemperatur)

135 g Brun Farin

1 tsk Vanilje ekstrakt

1 Æg

2 Æggeblommer

245 gram mel

½ tsk Bagepulver

150 g Chokolade efter smag (man kan bruge lys,mørk,hvid eller ynglings bar)

Karamel:

120 ml Kondensed mælk

45 g Brun farin

60 g smør

(man kan også købe og bruge en hel dåse Karamelserede mælk)

  • Tænd ovnen på 160°
  • Gør en form klar på 20×20, med bagepapir eller smør den grundig.
  • Pisk nu smør og sukker cremet.
  • Kom æg + blommer i en af gangen mens du pisker.
  • Rør mel og bagepulver i dejen
  • Del dejen i 2
  • 1 del kommes i bunden af formen ved at presse/trykke den godt ud (kan måske rulles ud mellem 2 stykker bagepapir.)
  • Bag bunden ca. 15 min. indtil den begynder at blive gylden.
  • Tag den ud af ovnen og stil den køligt mens du laver karamellen
  • Kom alle ingredienser til karamellen i en gryde.
  • Kog det sammen til det tykne (små simre i 2-3 min)
  • Hæld nu karamellen ud over bunden
  • Hak ca. ½ delen af chokoladen fint
  • Ælt chokolade og 2 del af dejen sammen
  • Rul nu dejen ud mellem 2 stykker madfilm.
  • Lig låget ovenpå karamellen
  • Bræk nu det sidste chokolade ud i stykker
  • Tryk chokolade stykkerne ned i låget.
  • Bag nu kagen 18-20 min. til hele toppen er gylden brun.
  • Kagen må først skæres i når den er helt kold.

 

Marcipan kiks

Her er jeg endnu en gang været inde og kigge på Odense marcipan´s hjemmeside: Odense marcipan.

Antal: Ca. 40 stk.

Ingredienser:

1 dl Sukker ( mindre kan også gøre det)

1 dl Hørfrø

1 dl Sesamfrø

1 dl Solsikkefrø

2 dl Havergryn

2 spsk. Hvedemel (Kokosmel kan også bruges hvis man vil have dem glutenfri)

2 tsk. Bagepulver

1 Æg

1 dl Flydende margarine

200 g Marcipan

  • Bland alle de tørre ingredienser. (hvis man ønsker andre smage kan man tilsætte lidt krydderier så som kanel, vaniljesukker osv.)
  • Riv Marcipanen, bland den med de tørre ingredienser.
  • Saml det hele med æg og margarine.
  • Lad dejen trække i 15 min.
  • Tænd ovnen på 180°
  • Rul små kugler og sæt den på en bageplade med bagepapir.
  • Læg et stykke bagepapir over og rul kiksene flade med en kagerulle (ønskes de sprøde rul dem tynde og lidt mere saftige lidt tykkere). kagerne hæver lidt i højden men ikke i bredden.
  • Tag det øverste bagepapir af.
  • Bages nu i 8-10 min til de er gyldne.

Kokos mus

Ideen til disse mus kommer fra mine drenges farmor. Jeg synes de er søde og folk synes de er sjove.

Du kan bruge din ynglingsopskrift på kokostoppe. Disse mus har jeg lavet efter en Blomsterberg opskrift.

Antal: Ca 15 stk.

3 æg
300 g sukker
300 g kokosmel
100 g groftrevet marcipan
200 g god mørk chokolade

 

Sådan gør du:

  • Rør æg, sukker, kokosmel, revet marcipan til dejen samler sig. Lad dejen trække tildækket i køleskabet i mindst 1 time
  • Form kokosdejen til små mus og halve mandler til ører.
  • Sæt nu musene på bagepapir og bag dem ved 180 grader i Ca. 10 – 15 minutter til de er let gyldne.
  • Lad kokostoppene blive helt kolde inden du dypper bundene i chokolade, som er smeltet over vandbad. Brug en tandstik til tegne øjne.

Som hale bruger jeg lakrids-snørebånd.