Brombærmousse på blondbund

Her er kage nr. 2 til min svigermors fødselsdag. Hun elsker lilla og derfor skulle hun selvfølgelig have en kage der var lilla både indvendig og udvendig.

Jeg har taget opskriften Ditte Julie, mixet nogle opskrifter, så den passet til den kage jeg ville have, men grundopskriften finder I her Brombærlagkage

Nedenunder tager jeg ingredienser og fremgangs måde for hver enkel step, så husk at læse hele opskriften inden du går igang, så der ikke kommer nogle overraskelser.

Denne opskrift er til Ca. 4-6 personer ( jeg dobbelt den til fødselsdagen)

Blondie – bund
70 g smør
70 g god hvid chokolade
2 æg str. S/M
35 g lyst rørsukker
30 g hvedemel
En knivspids salt

  1. Tænd ovnen på 180° varmeluft
  2. Smelt smør og hvid chokolade sammen i en tykbundet gryde.
  3. Pisk æggene og sukker lyst og luftigt.
  4. Vend forsigtigt smørblandingen i æggesnapsen
  5. Sigt herefter mel og salt i, og vend det forsigtigt sammen.
  6. Hæld dejen op i en springform (18-20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden
  7. Bag bunden i ca. 10-15 min.
  8. Lad bunden køle helt af.
  9. Befri bunden fra springformen og rengøre formen.
  10. Kom bunden tilbage i formen, og læg kage-plast ned langs kanten.

Brombærmousse:
5 blade husblas
500 g brombær
5 spsk. rørsukker
1 vaniljestang
1 øko citron, saft og skal
5 dl fløde

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. 
  2. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab vanliljekornene sammen med lidt af sukkeret. 
  3. Bring brombær, vaniljesukker, sukker, den tomme vaniljestang, citron saft og -skal i kog.
  4. Lad bærkompotten simre i Ca. 10 min. Sigt bærerne, så du kun har saften tilbage.
  5. Rør den knugede husblas i saften.
  6. Lad bærsaften svale.
  7. Imens du pisker fløden til let flødeskum.
  8. Vend flødeskummen forsigtigt sammen med bærsaften, gerne over 3 omgange (dels fordi vi gerne vil bevare luftigheden i flødeskummen, men også så den ikke skiller).
  9. Hæld moussen udover kagen,
  10. Stil kagen på køl, imens du fortsætter. (moussebomberne stilles på frost i mindst 2 timer)

Glaze
3 blade husblas
75 g glukosesirup
75 g hvidt sukker
45 g vand
50 g kondenseret mælk
75 g god hvid chokolade
Lilla farvepasta
0,5 tsk sølvstøv

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
  2. Giv glukosesirup, sukker og vand et lille opkog, indtil sukkeret er opløst.
  3. Tilsæt kondenseret mælk, og tag det af varmen.
  4. Tilsæt husblas og rør det forsigtigt i massen.
  5. Hak chokoladen og kom den op i en høj kande
  6. Hæld den varme væske op til chokolade (se videoen for tip og trick og undgå luftbobler).Glaze
  7. Før en stavblender skråt ned i kanden og blend nu glazen blank.
  8. Tilsæt farve og sølvstøv til det har den ønskede farve
  9. Fjern eventuelle luftbobler ved at slå kanden ned i bordet
  10. Lad den køle ned til 35 grader (ca.).
  11. Tag kagen ud af fryseren og ud af formen
  12. Stil kagen på en rist med en plade under (jeg ligger bagepapir på pladen så er den nemmere at rengøre)
  13. Hæld nu glazen ud over kagen 
  14. Hvis der er luftbobler i kan man prøve at prikke dem ud (men en tandstik eller en nål)

Det har været så sjovt at prøve og det er jo altid fantastisk når det lykkes første gang. Det eneste jeg blev overraskede over var at det tager lang tid at få glazen afkølet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *