Kartoffelmazarin

Jeg elsker mazarin kage og jeg må indrømme at selv den fra supermarked i den klare plastpose kan jeg lide….. det er måske ikke den bedste kvalitet men den vækker minder fra barndommen hvor det var den man fik hos mormor.

Jeg har fået denne opskrift fra familiejournalen og den smager rigtig godt og er nem at lave.

Ingredienser:

Kagen (10-12 stk):

200 g kogte Kartofler (kogt i usaltet vand)

200 g Marcipan

100 g Smør (blødt)

75 g Kartoffelmel

75 g Mandelmel

175 g Flormelis

1 knsp. fint salt

1½ tsk. Bagepulver

3 æg

Overtræk:

100 g Mørk Chokolade

2 spsk. Smør

2 spsk. Flormelis

Pynt:

Frugt eller nødder alt efter smag og behag.

Kagen:

  • Tænd ovnen 180°
  • Mos kartoflerne med en gaffel
  • Riv marcipanen grovt
  • Ælt kartoffelmos, marcipan og smør godt sammen
  • Bland kartoffelmel. mandelmel, flormelis, salt og bagepulver sammen
  • Del æggene i blommer og hvider
  • Rør æggeblommerne i dejen
  • Tilsæt derefter melblandingen
  • Pisk æggehviderne stive
  • Vend  forsigtig æggehviderne i dejen
  • Beklæd eller smør en spring form eller tærteform Ø 24 cm
  • Kom dejen i formen og glat overfladen ( bank formen i bordet)
  • Bages 30-35 min til den er gennembagt og gyldenbrun på toppen
  • Afkøl kagen

Overtræk:

  • Smelt chokolade og smør
  • Tilsæt formelis
  • Rør glasuren jævn
  • Fordel glasuren på kagen og pynt med bær eller nødder

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *